Multimediehuset - ForsideÅrhus Kommunes hjemmesideKontaktSitemapAbonnérIn english
Eksperimentarium

Eksperimentarium – et idéværksted for børn

Ferniseringen af udstillingen fandt sted tirsdag den 11. september 2007 kl. 16.30 på Hovedbiblioteket.
Udstilling af børnenenes ideer og filmpremiere. Udstillingen løb indtil den 21. september. 

Se filmen her...


Link til fotocollageLink til fotocollage 2Link til fotocollage 3
Klik på billederne for at se fotocollage fra dagene på Eksperimentariet


Se også webgalleriet fra Eksperimentariet:

Webgalleri

Hovedbiblioteket skal i 2014 flytte ind i et helt nyt og større hus på Århus Havn – Multimediehuset. I øjeblikket er vi ved at lave det materiale, som skal indgå i en kommende arkitektkonkurrence. Vi ved, at Multimediehuset bl.a. skal være et særligt sted for børn, der appellerer til leg, oplevelse og læring.

Derfor inviterede vi børn til at deltage i udviklingen af ideer til Multimediehuset.

Målet var at indsamle børns ideer om indhold, indretning og kompetencer i det kommende Multimediehus. Det er altså ideerne, der er det vigtigste - ikke formen. De kreative metoder blev brugt for at udvikle og udtrykke ideerne, ikke for at udvikle børnenes kunstneriske talenter.

Hvad gik Eksperimentariet ud på?
Eksperimentariet var et værksted, hvor børnene havde mulighed for gennem leg at omsætte visioner og fantasi om rumlighed, størrelsesforhold, dimensioner, indretning, kompetencer, møbler, beplantning eller belysning i det nye Multimediehus på forskellig vis i de fem "zoner" i værkstedet:

- 2-dimensionelt gennem skitser, tegninger, foto mv. Vi reflekterede og forarbejdede digitale billeder og print fra 3D-byggepladsen. Vi kunne benytte os af farver, papir, 'stencils', mønstre, collageteknik, printede tekster fra typografiworkshoppen, scanning og kopiering af objekter, software til billedforarbejdning.
 - 3-dimensionelt gennem modelbygning af bibliotekets egne genbrugsmaterialer, rester, kasserede materialer, pap, kasser, plastic, bøger, blade m.m.
- Typografisk gennem skriftlige og mundtlige udsagn. Fokus var tanker og idéudveksling. Vi fokuserede på begreber, der kan knyttes til oplevelser og erfaringer med model- og idéudvikling. Vi benyttede os af valgmuligheder i forhold til typografering af tekster og knyttede tekst og visuelle udtryk sammen.

Arbejdet foregik individuelt og i fællesskab. Et produkt fra den ene dag kune undergå en forandring den næste dag. Det vigtige var en fortløbende udvikling hen over ugen.

Centralt i eksperimentariet var 'Teleporteren' – der gennem hele forløbet dokumenterede forløbet via digitale fotos, video og lydbilleder.

Børnene blev løbende udfordret af teleporter-operatøren, så børnene kunne "dokumentere" egne og andres eksperimenter og dermed levere materiale til 2D-værkstedet til videre forarbejdning.

Teleporterens optagelser blev transmitteret live i Hovedbibliotekets centrale Torv gennem alle dagene, så Hovedbibliotekets daglige brugere kunne følge med i forløbet.

Voksne i Eksperimentarium
Grafisk designer Thomas Vestergaard og arkitekt Peter Skjalm stod for idéværkstedet. Michael Bauer fra Plotpoint optog og redigerede filmen, og Louise Ø interviewede børnene til filmen. Børnebibliotekarer fra Hovedbiblioteket og medarbejdere fra Multimediehussekretariatet deltog også og nedskrev børnenes udsagn undervejs i forløbet.

Tirsdag den 11. september kl. 16.30 2007 blev børnenes produkter udstillet på Hovedbiblioteket.
Sidste udstillingsdag var fredag den 21. september.
Billeder og film fra udstillingen anvendes desuden på bibliotekernes hjemmesider, til dokumentation af eksperimentariet og i Multimediehusets arkitektkonkurrence i efteråret 2007 - 2008.

Eksperimentet er finansieret af Århus Kommune: Sport og Fritid, Borgerservice og Biblioteker, Multimediehuset og Hovedbiblioteket.

Mere information: Senior projektleder Lotte Duwe Nielsen, Hovedbiblioteket, tlf: 89409248 eller projektleder for Multimediehuset Marie Østergård, tlf: 89409247

 


Forsiden Multimediehussekretariatet Møllegade 1 8000 Århus C 89409247 Kontakt os Til toppen