|
|  |
Pressemeddelelse 13.12.06
Bygherrerådgiver valgt til Multimediehus-projektet
Århus Kommune har efter udbud af opgaven valgt Rambøll Danmark A/S som bygherrerådgiver på det kommende store byggeprojekt – kaldet Multimediehuset, der bliver Århus’ nye hovedbibliotek.
”Rambøll Danmark A/S har lavet et spændende og solidt tilbud på den komplicerede opgave som bygherrerådgiver på Multimediehus-projektet. Rambøll Danmark A/S har i vid udstrækning forstået vores ønsker til den kommende proces, hvor bl.a. borgerinddragelse er et centralt omdrejningspunkt, og stiller med et professionelt og kompetent hold på opgaven. Vi ser frem til et konstruktivt og ikke mindst innovativt samarbejde”, udtaler rådmand Flemming Knudsen, Kultur og Borgerservice.
Valget af bygherrerådgiver falder sammen med Århus Byråds behandling af de overordnede rammer for den kommende Multimediehus-proces.
Det nye hovedbibliotek skal stå færdigt i 2012 og kommer til at ligge på Honnørkajen i Århus Havn.
Med venlig hilsen Rolf Hapel Forvaltningschef, Borgerservice og Biblioteker
For øvrig information: Forvaltningschef Rolf Hapel, , 89 40 93 00 |
|
 |