|
|  |
Pressemeddelelse 25.05.07
Multimediehusprocessen - erfaringer og inspiration fra studietur til Østrig
Som led i planlægningen af Multimediehuset blev der i perioden 10. – 12. april 2006 afholdt en studietur til Wien og Linz i Østrig med deltagere fra en af de rådgivende grupper, der arbejder med at virkeliggøre visionen om Multimediehuset, samt nøglemedarbejdere i den interne proces i Kultur og Borgerservice.
Med fokus på så forskelligartede indgangsvinkler som - funktion og organisering af kulturhuse med forskellige aktører
- integration af biblioteksfunktioner med andre aktiviteter – herunder specifikt Borgerservice
- udfordringer i og erfaringsopsamling fra byggefaser af store kulturelle byggerier
- nytænkning af bibliotekets indhold og services, herunder arbejdet med forskellige målgrupper
- fokus på måder at styrke livslang læring
- innovativ anvendelse af ny teknologi, interaktivitet mellem brugere og systemer, brugervenlighed
- spændende arkitektoniske løsninger
bød studieturen på interessante besøg til institutioner, der på hver sin vis rummede inspirerende perspektiver i forhold til et fremtidigt Multimediehus i Århus.
Besøgene gik til: Wiens Hovedbibliotek, Wien Ars Electronica, Linz Wissenturm, Linz
Der var på turen ligeledes lejlighed til at besøge Intersport Arena, Linz – en multihal fra 2003.
Hvert sted blev studieturens deltagere budt velkommen af engagerede ledere og medarbejdere, der alle investerede væsentlig tid og energi i at formidle stedernes særkender og svare på spørgsmål.
En samlet rapport fra turen med uddybende informationer om de enkelte besøg, deltagerliste og billeder er nu tilgængelig på Multimediehusets hjemmeside www.multimediehuset.dk.
Med venlig hilsen
Flemming Knudsen
For yderligere oplysninger kontakt Rådmanden for Kultur og Borgerservice Flemming Knudsen, 8940 2380 mobil 2021 8423 Eller Projektleder Marie Østergård, , 8940 9247. Forvaltningschef Rolf Hapel, , 8940 9300.
Tilbage |
|
 |