Multimediehuset - ForsideÅrhus Kommunes hjemmesideKontaktSitemapAbonnérIn english
Pressemeddelelse 10.03.06

Indbydelse til pressemøde – værdier for Multimediehuset i Århus
(10. marts 2006)

Århus Kommune er i gang med planlægningen af Århus' nye Multimediehuset, der skal åbne på de bynære havnearealer i 2012. I den forbindelse inviterer Rådmand Flemming Knudsen, Kultur og Borgerservice, til åbent pressemøde om værdier i det fremtidige Multimediehus i Århus: Tirsdag den 21. marts kl. 14.00 i FRIrummet på Hovedbiblioteket i Århus.

Med udgangspunkt i de politiske visioner for Multimediehuset vil Rådmanden sætte fokus på
værdiprocessen for Multimediehuset. Flemming Knudsen præsenterer på pressemødet den aktuelle borgerinddragelsesproces om værdigrundlag for Multimediehuset, der foregår frem til 31. marts 2006.

Herefter vil deltagere fra Strategigruppen for Multimediehuset udpege væsentlige perspektiver på Multimediehusets fremtidige betydning for Århus som videnby. Deltagerne i pressemødet vil blive præsenteret for elementerne i borgerinddragelsesprocessen om værdier for Multimediehuset. Der vil være demonstration af et nyudviklet interaktivt bord, der er opstillet på Hovedbiblioteket og som opsamler borgernes bidrag til processen. Formålet med denne nye form for borgerinddragelse er at indfange og kortlægge de lag af stemninger, viden og holdninger, der normalt ikke kommer til udtryk i planlægnings- og bygningsprocesser.

Der vil blive rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Deltagerne får ligeledes mulighed for selv at afprøve interaktionsmulighederne og deltage i debatten via det interaktive bord og det relaterede debatforum på Multimediehusets hjemmeside.

Pressemødet vil være åbent for interesserede borgere og foregår i et åbent forum i bibliotekets åbningstid.

Med venlig hilsen
Flemming Knudsen

For yderligere oplysninger kontakt:

Rådmanden for Kultur og Borgerservice Flemming Knudsen
Tlf.: +45 8940 2381

Værdigrundlag for Multimediehuset (PDF)
Tilbage

Forsiden Multimediehussekretariatet Møllegade 1 8000 Århus C 89409247 Kontakt os Til toppen